Dragør Strandhotel´ s Historie

 

 

P.H. taget af fotograf Per Helmer2.jpg (66811 byte)

Den tidligere vært og nuværende ejer af bygningerne
ved Dragør Strandhotel Per Helgstrand.


 

Søndag den 1 april 2007 var dagen da Philip Helgstrand - søn af Per og Britt Helgstrand - officielt tiltrådte som restauratør på Dragør Strandhotel. Philip er denne dag blot 27 år gammel og bliver dermed 3 generation som driver Dragør Strandhotel i det hans farfar Anders Helgstrand også tidligere har været restauratør på stedet.

Efter mere end 31 års virke har Per & hans hustru Britt Helgstrand valgt at overdrage virksomheden til sønnen Philip som er uddannet tjener på Dragør Strandhotel og som er stolt af, at kunne drive den virksomhed videre som hans forældre med slid og slæb har opbygget.

Tidligere vært men nuværende ejer af Dragør Strandhotel Per Helgstrand er uddannet elektronikingeniør og civiløkonom og kunne den 15. april 2006 fejre 30 års jubilæum som restauratør, og i hans tid er der foretaget flere til- og ombygninger.

Det var en tilfældighed, at Per Helgstrand kom til Dragør.

Efter studierne i Stockholm flyttede han med stor glæde til Dragør "Den charmerende fiskerby", hvor hans forældre Britta og Anders Helgstrand får år tidligere var flyttet til i forbindelse med flyselskabet Sterling Airways start.

Sommerhuset på Nord stranden blev hans første Dragør hjem. 

Studierne i Lund blev kombineret med partnerskab i værtshuset  "Crasy Horse"  i Nyhavn.

To år senere var studierne i Lund afsluttet og en forpagtning af  Dragør Strandhotel´ s bodega på Kongevejen var en realitet.

Senere blev Bodegaen ombygget og omdøbt til "Matrosen".

Flytning til første salen over Matrosen var nærliggende da købmand Erik Møller Jensen, - som året tidligere havde nedlagt den egentlige hotel virksomhed -,  i 1976 ønskede at sælge Dragør Strandhotel.

Per Helgstrand blev kort efter gift med Britt, Dragør pige af  "fjerde generation", sammen har de fået sønnerne Peter og Phillip.

Philip Helgstrand indgår i den daglige drift af  Dragør Strandhotel, og tiltræder som  restauratør i januar 2007.

I Slutningen af halvfjerdserne blev der i den store sal, der tidligere havde haft  bl.a. "Dragør Revyen" til huse, indrettede et diskotek "Fregatten", hvilket i april 1995 blev afløst af en ny pub - og fritidsafdeling "Jokeren".

Ligeså blev der i den tidligere Marine- og Skipperstue indrettet en købmands forretningen "Provianten", hvilken til lukningen i december 1999 havde hustruen Britt Helgstrand som daglig leder.

I sommeren 2001 åbnedes i forretnings lokalerne butikken "Isen & Pandekagen". 

I foråret 2004 åbnes "Cafe Strand" i lokalerne hvor "Isen & Pandekagen" lå indtil efteråret 2003.  

I Per og Britt Helgstrands mere end 30 års virke på Dragør Strandhotel, med Strandhotellet som midtpunkt, er interessen for Dragør ikke kun historisk set steget år for år, blandt andet kan nævnes formandskab for Dragør gadelaug og ikke mindst indsatsen for Dragør Musikfestival.

Trods Per og Britts retræte, er der dog alligevel fuld fart på, i det de har valgt at hellige sig med hotel og ferieudlejning af lejligheder og i den tidligere Bodega Matrosens bygninger er der etableret i alt 4 moderne lejligheder at forskellige størrelser. Disse forventes klare august 2009.

Ligeledes er der ved at blive etableret et lignende antal ferie lejligheder i bygningen som
tidligere husede teatersalen og senere discotek Fregatten, disse forvenets dog ikke klare før 2010. Se mere på
www.dragørhotel.dk

 Top

 

Link til mere historie om Dragør Strandhotel


Til Top