Dragør Strandhotel

Dines Bogø

Den nuværende hotelbygning på Strandlinien 9 er opført i 1845 for gæstgiver Lars Møller-Madsen. Dengang hed gæstgiveriet "Gamle Kro". Før ombygningen bestod Gamle Kro af 8 mindre bygninger med beværtningsstue, brændevinskamre, sengekamre, bryghus, krostue, stald, vaskekælder, ølkælder m.v.

Fra 1907 anvendte man navnet "Dragør Strandhotel". Senere hotelejere har periodevis dog sideløbende også anvendt navnene "Hotel Dragør" og "Dragör-Hotel".

Dragør Gamle Kro. Farvelagt postkort udgivet af Alex Vincents Kunstforlag ca. 1906 umiddelbart før en større ombygning af 1. salen, udvidelsen med terrasse og navneændring til Dragør Strandhotel. Forsidefoto fra bogen "Dragør Strandhotel", der udkom i april 1997.

Gennem århundreder har der været kro på havnen. I en bevilling fra 1664 anføres det, at der gives tilladelse til at holde værtshus og betjene rejsende såvel som hotelgæster med spise- og drikkevarer til en rimelig betaling. Dog må værthusholdet ikke misbruges til fuldskab og tidsspilde.

Amagers historiker Chr. Nicolaisen skrev i 1926, at man med sikkerhed kunne følge kroen og ejerforholdene tilbage til Middelalderen.

Da hotellets tidligere hestestald ind mod Slottet blev nedrevet i slutningen af halvfjerdserne fandt man ældre stensætninger og 7 kulturlag med fiskeaffald. Måske tilbage til Sildemarkestiden. Betegnelsen "Danmarks ældste udskænkningssted" er måske ikke helt uberettiget.

Under englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet var kroen samlingssted for Det kgl. danske Livjægerkorps. Kong Frederik d. 7 og grevinde Danner var omkring 1855 faste gæster på kroen efter fasanjagterne i Kongelunden.

Under I. verdenskrig bespiste Strandhotellet de mange danske soldater, der var indkvarteret privat i byen, og til det formål blev der i 1916 opstillet et feltkøkken i den store sal ud mod Toldergade. Menuen var ofte skipperlabskovs.

Strandhotellet omkring 1914. (Postkort udgivet af købmand Edvard Ravn).

I fyrrene var det først tyske og senere engelske tropper, der benyttede sig af hotellets faciliteter.

Den store sal fra 1909 har da heldigvis også været benyttet til mere fredelige formål. Pro-fessionelle skuespillerselskaber opførte helaftens-stykker og private skuespilforeninger har også benyttet salen for ca. 85 år siden.

I begyndelsen af halvfjerdserne lavede Jørgen Buck-høj og Jørgen Ryg sammen med flere lokale kræfter revy i den store sal. Ofte hører man Jørgen Rygs monologer i radioen, hvoraf flere er optaget på Strandhotellet. Flere spillefilm er blevet optaget på Strandhotellet.

Skipperforeningen og Marineforeningen har haft lokaler i Strandhotellet. I sidebygningen ud mod Kongevejen har der gennem tiden været adskillige forretninger.
Der har været modeopvisninger, bankospil, maleriudstillinger, danseskole, diskotek, juletræsfester for slet ikke at nævne bryllupper og andre større private begivenheder.

Aktiviteterne på hotellet foregik tidligere ikke kun i bygningerne langs Strandlinien, Toldergade, Kongevejen og Slottet. Allerede i syttenhundredetallet ved man, at en have var tilknyttet hotellet. I hotellets have, der lå mellem smedjen og Strandstien, var der et lysthus og keglebane.

Fra 1929 og i ca. 30 år havde Strandhotellet også udskænkning i og ved den gamle smedje (nuv. Dragør Kajakklub). I dag foregår den udendørs udskænkningen foran hotellet og inde i gårdhaven, hvor den gamle stald lå.

Et kendt postkort af Strandhotellet fra midten af tyverne før terrassen dækkede hele facaden. (udgivet af P.E. Poulsen, Dragør).
Søndag den 2. juni 1996. En time senere var der lige så livligt ved Strandhotellet som vi kender det fra en solskins-weekend. Første salen er ombygget omkring 1940 af hotelejer Chr. Gelsing og 20 år senere blev sommerverandaen opsat af restauratør Agnes Dam Jensen.

Chr. Nicolaisen skrev i 1926 om Strandhotellet i bogen "Dragør Strandhotel - Et historisk tilbageblik", og Preben Kørning skriver i bogen "Alhambra Park Amager" fra 1984 om sin oldefar Carl Rasmussen, der var medejer af hotellet op til I. verdenskrig.

I bogen "Brikker til et Dragør Puslespil" fra 1990 fortæller forhenværende lokalarkivar Birte Hjorth om familien Hansen Gynge, der fra 1664 i mere end 150 år ejede hotellet.

I "Dragør Strandhotel" der udkom i foråret 1997 fortælles Strandhotellets historie mere detaljeret i tekst og fotos. Teksten til denne artikel er hentet fra sidstnævnte udgivelse.

Dines Bogø